Én af de mest afgørende faktorer for om du når dit karrieremål, er, om du kan identificere dig med den stilling eller position, du stræber efter.
Prøv fx at tænke på forskellige stillinger i arbejdslivet. Tænk så på, hvilken identitet, der er forbundet med disse stillinger – og hvad der ligger til grund for den identitet, du selv tillægger stillingen.
Den amerikanske forsker Karen Ashcraft beskæftiger sig med netop disse tanker, når hun beskriver glassko-effekten (The Glass Slipper Effekt). Glassko-effekten er kvinders evne til at matche egen identitet men egen opfattelse af, hvilken identitet, der er knyttet til en toplederstilling. Karen Ashcraft hævder, at alleformer for job og stillinger har sin egen identitet tilknyttet – men at identiteten i høj grad er bestemt af den eller de personer, der er placeret i stillingen.
Et stort problem for kvinder
Med tanken om glassko-effekten in mente, kan der hurtigt opstå et problem for særligt kvinder. For mange lederstillinger er netop besat af mænd – og disse stillinger bliver derfor hurtigt tillagt en maskulin identitet.
Derfor kan det altså være svært for kvinder at identificere sig med de job, der ofte er besat af mænd.
Karen Ashcraft er amerikaner. Men det betyder altså ikke, at glassko-effekten ikke også hersker hos danske kvinder.
Den danske forsker Sabrina Spangsdorf har i en rapport undersøgt netop denne problemstilling. Og selvom vi i Danmark har langt større lighed end i USA mellem kønnene, så eksisterer glassko-effekten i høj grad også blandt danske kvinder, når de sætter deres mål for karrieren.
Det betyder altså, at danske kvinder er mere tilbageholdende med at forfølge lederstillinger i deres arbejdsliv, fordi de tillægger netop disse typer stillinger en særlig maskulin identitet.
Mit perspektiv på glassko-effekten
For mig som coach er dette nogle meget interessante betragtninger. Jeg arbejder nemlig meget med netop dinidentitet i de forløb, jeg tilrettelægger. Her skal du ikke ændre din identitet – du skal derimod kunne se din egen identitet i den karriere, du ønsker. Gennem et forløb i karrierecoaching arbejder vi altså meget målrettet med, at du kan se dig selv med din egen identitet i de mål, du lægger for din karriere.
Et eksempel …
En klient var blevet forfremmet og oplevede desværre et mismatch mellem sin identitet og den identitet, hun tillagde rollen som leder. Resultatet var stress og mistrivsel i afdelingen. Men efter fire måneder havde hun lært, at hendes identitet var den helt rigtige til rollen som leder. Samtidig var både trivslen i afdelingen og resultaterne forbedret – og nøglemedarbejdere var blevet overtalt til at blive i afdelingen.
Min klient er nu blevet tilbudt endnu en forfremmelse, men er igen blevet i tvivl om identiteten i rollen. Vi arbejder videre …